• FIRMA
  • PRIVAT
  • ONLINE BOOKING
  • REFERENCER
    • BLUE WATER
    • PENTA ADVOKATER
    • PRIME PRODUCTS
    • LUNAR
  • PROFIL
  • KONTAKT
  • IN ENGLISH

”Sidste gang var vi ca. 30 mennesker af sted. Der passede Nebelgaard fantastisk godt til vores behov. Først og fremmest fordi de har rigtig godt internet til det, vi skal, nemlig at nørde og lave nogle fede ting til vores kunder. Derfor er det vigtigt, at vi har en god internetopkobling.”




Flemming Laugesen - LUNAR



Nebelgaard er med til at differentiere vores virksomhed





”Mine gutter savner Nebelgaard ekstremt meget. Jeg tror ikke, der går to uger imellem, at de nævner det.”


Flemming Laugesen, ansvarlig for teknologi hos Lunar, har flere gange benyttet Nebelgaard til virksomhedens halvårlige hackathons.


Her får hans medarbejdere muligheden for at fordybe sig i egne projekter, produktudvikle og samtidig have det sjovt sammen.



Nebelgaard passer perfekt til os





”Sidste gang var vi ca. 30 mennesker af sted. Der passede Nebelgaard fantastisk godt til vores behov. Først og fremmest fordi de har rigtig godt internet til det, vi skal, nemlig at nørde og lave nogle fede ting til vores kunder. Derfor er det vigtigt, at vi har en god internetopkobling.”


Det betyder meget, at medarbejderne får muligheden for at lave noget af det, de ikke når i dagligdagen.​



Vi får udviklet noget fantastisk til kunderne på Nebelgaard





For Flemming Laugesen går det sociale og faglige hånd i hånd, når hans medarbejdere opholder sig på Nebelgaard. Netop muligheden for at fordybe sig giver pote for både virksomheden og kunderne.


”Vi ender altid med at bygge noget, som ryger i produktion med det samme, og ellers tager vi noget med tilbage, som er med til at give en retning for nye produkter eller nye initiativer. Det kan være noget, vi gerne vil kigge nærmere på, eller som vi på få uger kan få klar til kunderne.”



Nebelgaard er hele pakken





”Vores halvårlige ture til Nebelgaard er noget, som folk virkelig ser frem til. Jeg vil næsten tro, at det er med til at differentiere os som virksomhed. Det er noget der gør, at vi kan holde fast i vores folk. Ung som gammel i teamet synes, det er en fed måde at komme ud at være sammen på, og folk går også meget op i det faglige, mens vi er der.”


Det er særligt de mange muligheder for både at kunne arbejde sammen i stor flok og tage pauser, når det er nødvendigt, som tiltaler Flemming Laugesen.


”Det kan hurtigt lyde som en kliche, men jeg synes virkelig, at rammerne er fantastiske. Der er mulighed for at sidde i biografen og køre noget powerpoint igennem, hvis du har behov for det. Og så er der pool, spa, og alt muligt andet godt til de sociale pauser.”



På Nebelgaard går det hele op i en højere enhed





”På Nebelgaard er vi, fordi vi bare gerne vil være der og synes, det er det fedeste i hele verden. Det at være sammen med sine kolleger, drikke en øl, lave noget mad, fyre op i grillen, lave fed kode, lave ting, du ikke nødvendigvis vil arbejde på i hverdagen, gør bare, at rammerne og det hele går op i en højere enhed.”


Flemming Laugesen anbefaler derfor hellere end gerne andre virksomheder at afprøve, hvad et ophold på Nebelgaard kan gøre for deres medarbejdere - og i sidste ende deres kunder.


”På Nebelgaard er der de ting, der skal til, for at du kan være faglig og social på samme tid. Den kombination er ideel for os. Jeg kan jo kun sige, at alle er glade, når vi tager hjem - så glade, at de straks spørger: Hvornår vi skal af sted igen?”



GØR SOM LUNAR.
BOOK NEBELGAARD TIL JERES NÆSTE ARRANGEMENT


GÅ DIREKTE TIL BOOKING
ONLINE BOOKING

TELEFON 31 10 93 67




Vores persondata politik
Webdesign Kapkap.dk