”Vi var på Nebelgaard i forbindelse med vores årlige kick-off møde, så der var også et fagligt formål med, at vi var af sted. Vi brugte seks timer midt på dagen på det faglige. Her er det fede ved Nebelgaard, at du reelt kan gøre begge dele, være både faglig og social. På et konferencecenter eller et hotel bliver hele oplevelsen bare lidt mere klinisk. Det oplevede vi slet ikke på Nebelgaard, tvært imod.”
Alex Andersen, salgschef hos Prime Products
Vælg Nebelgaard når du vil gøre noget specielt for dine ansatte
”Vi mødes to gange om året til møder og hygge, og vi prøver altid på at finde noget nyt og gøre tingene lidt anderledes.”
Sådan begynder Alex Andersen, salgschef hos Prime Products, fortællingen om sine oplevelser på Nebelgaard. Det var lidt et tilfælde, at han faldt over Nebelgaard efter at have talt med den lokale forpagter af Vorbasse Kro i forbindelse med sit arbejde.
Ideen satte sig fast, og da først Alex Andersen fik kigget nærmere på Nebelgaard, var han heller ikke i tvivl om, at firmaet bestemt skulle prøve det af.
”Det så bare fantastisk ud på billederne og havde den størrelse, vi skulle bruge i forhold til det, vi skulle bruge det til og til det antal personer vi var, så alle kunne få et sted at sove. Rammerne var bare rigtig gode for os, i forhold til at vi også gerne ville afholde vores møde der. Det var superlækkert. Det syntes alle.”
Du kan gøre noget anderledes på Nebelgaard
”Da vores ansatte kom fredag, syntes vi, det var sjovt, at vi tre direktører stod i køkkenet og lavede mad til dem. Det tror jeg sådan set også, at de syntes det var meget sjovt. Normalt er det jo dem, der arbejder for os, men den dag var det os, der arbejdede for dem.”
Alex Andersen synes ikke, det er en ulempe, at Prime Products selv skulle stå for forplejningen under opholdet på Nebelgaard. Faktisk endte det med at gøre oplevelsen endnu mere speciel og positiv.
”Det får både mig til at se den ansatte i et andet lys og omvendt, når vi lige pludselig står sammen og tømmer opvaskeren, mens vi får os en god snak. Teambuilding er måske at strække den lidt, men du bliver rystet sammen og man ser hinanden i et andet lys. Det var med til at styrke den familiære følelse, som allerede eksisterer i vores virksomhed, endnu mere.”
Professionel oplevelse fra start til slut
Selv om Prime Products var af sted hen over en weekend, var der stadig tid til fokus på forretningen.
”Vi var på Nebelgaard i forbindelse med vores årlige kick-off møde, så der var også et fagligt formål med, at vi var af sted. Vi brugte seks timer midt på dagen på det faglige. Her er det fede ved Nebelgaard, at du reelt kan gøre begge dele, være både faglig og social. På et konferencecenter eller et hotel bliver hele oplevelsen bare lidt mere klinisk. Det oplevede vi slet ikke på Nebelgaard, tvært imod.”
Det var særligt den professionelle oplevelse omkring leje af Nebelgaard, der efterlader en god følelse hos Alex Andersen, og han tøver da heller ikke med at anbefale stedet til andre virksomheder.
”Nebelgaard levede bestemt op til forventningerne. Det var meget professionelt fra start til slut. Jeg var ude at se det inden, og Jane og Brian var meget opmærksomme på individuelle behov, om der var noget, der kunne gøres eller tilpasses. Der var det av-udstyr vi havde brug for, og alt var bare perfekt, fra vi tjekkede ind, til vi tjekkede ud igen. Der er ikke en finger at sætte på det. Det er bare om at få det booket.”